• Services
    • Prehab – Træning før pleje
    • Rehab – Træning under pleje
    • Care – Træning på plejehjem
  • CASES
  • Nyheder
  • Kontakt Os
SPROG
Danish (da) Norway (no) United Kingdom (uk) United States (us) Germany (de) Austria (at) Belgium (be) Finland (fi) Sweden (se) Holland (nl) Poland (pl) Italy (it) Iceland (is)
 
    Danish (da) Norway (no) United Kingdom (uk) United States (us) Germany (de) Austria (at) Belgium (be) Finland (fi) Sweden (se) Holland (nl) Poland (pl) Italy (it) Iceland (is)
    • Services
      • Prehab – Træning før pleje
      • Rehab – Træning under pleje
      • Care – Træning på plejehjem
    • CASES
    • Nyheder
    • Kontakt Os

Glemt adgangskode?

Support tlf: 72 11 21 42

Reset

LOG IND

Support tlf tlf: 72 11 21 42

Kategori: Nyheder

PR-Ritzau: Digital træning øger ældres livskvalitet

Lolland Kommune  implementerer DigiRehab efter en vellykket prøvehandling, hvor træningen havde en positiv effekt på borgernes funktionsevne og medarbejdernes arbejdsglæde.

Tilbagemeldingerne fra borgerne lyder ifølge artiklen blandt andet:

”Det har været super godt, at jeg har kunnet træne hjemme. Jeg husker ikke så godt og glemmer at tage bussen, og så misser jeg min træning. Mit mål var at kunne gå en lille tur med min hund. Det kan jeg i dag. Nu er mit mål at blive så god som muligt, inden jeg skal opereres, så jeg bedre kan komme mig efter operationen.”

Læs artiklen på Ritzau her. [:no]Lolland Kommune  implementerer DigiRehab efter en vellykket prøvehandling, hvor træningen havde en positiv effekt på borgernes funktionsevne og medarbejdernes arbejdsglæde.

Tilbagemeldingerne fra borgerne lyder ifølge artiklen blandt andet:

”Det har været super godt, at jeg har kunnet træne hjemme. Jeg husker ikke så godt og glemmer at tage bussen, og så misser jeg min træning. Mit mål var at kunne gå en lille tur med min hund. Det kan jeg i dag. Nu er mit mål at blive så god som muligt, inden jeg skal opereres, så jeg bedre kan komme mig efter operationen.”

Læs artiklen på Ritzau her. 

Magasinet Pleje: Rengøringshjælp suppleres nu med træning

Når visitationen lander til rengøring, skal der følge et træningsprogram med.

Det er tankerne bag et projekt med DigiRehab i  Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning.

Læs Magasinet Plejes artikel om projektet her

SN: Digital træningspartner giver fantastiske resultater

Sjællands Nyheder har talt med Karin Graff Gergelyffy, områdeleder i ældreplejen i Kalundborg, om brugen af DigiRehab på plejecenter Jernholdtparken i Kalundborg.

I artiklen siger hun blandt om om baggrunden for at anvende DigiRehab i Kalundborg.

– Jeg tænkte, vi kunne slå flere dagsordener sammen: borgerne kunne træne og styrke deres funktionsniveau, og samtidig kunne medarbejderne også være med til at træne., fortæller Karin Graff Gergelyffy.

Læs artiklen her.

Se også DigiRehab og Kalundborg Kommunes rapport om DigiRehab her.[:no]Sjællands Nyheder har talt med Karin Graff Gergelyffy, områdeleder i ældreplejen i Kalundborg, om brugen af DigiRehab på plejecenter Jernholdtparken i Kalundborg.

I artiklen siger hun blandt om om baggrunden for at anvende DigiRehab i Kalundborg.

– Jeg tænkte, vi kunne slå flere dagsordener sammen: borgerne kunne træne og styrke deres funktionsniveau, og samtidig kunne medarbejderne også være med til at træne., fortæller Karin Graff Gergelyffy.

Læs artiklen her.

Se også DigiRehab og Kalundborg Kommunes rapport om DigiRehab her.

TV2 FYN: Styrketræning sænker behovet for hjemmehjælp

Styrketræning med DigiRehab i Faaborg-Midtfyn Kommune har sænket behovet for hjemmehjælp med 41 minutter om ugen per borger, fortæller TV2 FYN i dette indslag.

Borger Birgit Rasmussen har blandt andre nydt godt af træningen. Resultatet er bl.a. et knæ, der fungerer bedre og gør mindre ondt.

“Jeg synes, vi har en fantastisk god kommune til at sørge for, at vi bliver holdt i gang,” siger Birgit Rasmussen.

Se indslaget her.

[:no]Styrketræning med DigiRehab i Faaborg-Midtfyn Kommune har sænket behovet for hjemmehjælp med 41 minutter om ugen per borger, fortæller TV2 FYN i dette indslag.

Borger Birgit Rasmussen har blandt andre nydt godt af træningen. Resultatet er bl.a. et knæ, der fungerer bedre og gør mindre ondt.

“Jeg synes, vi har en fantastisk god kommune til at sørge for, at vi bliver holdt i gang,” siger Birgit Rasmussen.

Se indslaget her.

TV2 ØST om DigiRehab i Stevns Kommune

Træning til selvhjulpenhed med DigiRehab er en gevinst for Stevns Kommune, fortæller TV2 ØST i dette indslag.

“Det er klart, at når flere borgere bliver selvhjulpne, vil det frigive nogle ressourcer,” siger gruppeleder i Stevns Kommunes hjemmepleje, Anita Bager, bl.a. i indslaget.

Indslaget om DigiRehab starter 55 sek. inde i programmet.

[:no]Træning til selvhjulpenhed med DigiRehab er en gevinst for Stevns Kommune, fortæller TV2 ØST i dette indslag.

“Det er klart, at når flere borgere bliver selvhjulpne, vil det frigive nogle ressourcer,” siger gruppeleder i Stevns Kommunes hjemmepleje, Anita Bager, bl.a. i indslaget.

Indslaget om DigiRehab starter 55 sek. inde i programmet.

Odense vil sætte tidligt ind med DigiRehab-træning til ældre

Et nyt projekt i Odense Kommune skal undersøge effekten af at sætte ind med forebyggende fysisk træning hos ældre, før de har brug for personlig pleje. Træningen tilbydes borgerne som delvis selv-træning via den digitale træningsløsning, DigiRehab.

Kan de ”stærkeste” hjemmehjælpsmodtagere bevare deres fysiske funktionsniveau, hvis de selvstændigt udfører et personligt træningsprogram derhjemme?

Det spørgsmål vil Odense Kommune og DigiRehab nu undersøge i de kommende år.

Tanken er, at borgerne efter en kort oplæringsperiode med fysioterapeut selv skal stå for at få trænet fysikken i hverdagen. Det personlige træningsprogram får de digitalt via DigiRehab, hvor alle øvelser vises på video. Efter 8 ugers træning bliver borgerne testet for at måle deres fremgang med træningen. Undervejs er der mulighed for støtte af terapeuten, hvis motivationen skulle dale.

Tilbud til de stærkeste
Målgruppen for projektet er borgere, der anmoder Odense Kommune om praktisk hjælp, men som endnu ikke har behov for personlig pleje eller modtager anden genoptræning. Dermed er det borgere, der normalt ikke får tilbud om træning.

Håbet er, at den tidlige indsats med de digitale træningsprogrammer kan forebygge fysisk forfald hos disse borgere, så de kan udsætte det tidspunkt, hvor de også får brug for personlig pleje og dermed mister en stor del af deres selvstændighed i hverdagen.

”Vi ved, at træning og fysisk aktivitet har stor effekt på borgerens velvære og funktionsniveau, men de almindelige træningsforløb begrænses af tid og ressourcer. Det betyder, at borgeren trods en god træningsindsats risikerer at miste det opnåede funktionsniveau, når træningen afsluttes. I dette projekt kan vi give borgeren en mulighed for reel vedligeholdende træning, hvor man ikke på samme måde slipper borgeren efter en kort tidsafgrænset periode,” siger projektleder og fysioterapeut Thomas Ipsen fra Odense Kommune.

Normalt hjælper SOSU-personale
DigiRehab bruges allerede i mere end 15 pct. af de danske kommuner. Normalt er det de svagere ældre, der også har behov for personlig pleje, som får tilbud om træning. Træningen foregår i disse tilfælde typisk i borgerens eget hjem med støtte fra SOSU-personale.

 ”Vores øvrige erfaringer med DigiRehabs digitale træningsprogrammer peger på, at borgerne i Odense vil kunne forebygge behovet for personlig pleje i en lang periode med denne tidlige indsats. Vi ved dog ikke, hvordan borgerne vil have det med at selv-træne uden hjælp fra personale. Det er en ny og spændende måde at bruge vores redskab på. Lykkes det, vil det give mange kommuner mulighed for at tilbyde ældre kvalificeret træning for meget få ressourcer,” siger Niels Heuer.

DigiRehab-projektet i Odense Kommune skal løbe i 2 faser. Første fase er et tre måneder langt pilotprojekt, der netop er sat i gang. Anden fase er en tre år lang afprøvning i et område af Odense Kommunes hjemmepleje. Udstrækningen af projektet skyldes, at der i gennemsnit går ca. et år fra en borger får tildelt praktisk hjælp, til borgeren har behov for personlig pleje. For at den forebyggende effekt skal kunne måles, skal der derfor gå en rum tid.

”Træning kan man ikke få for meget af”

For 90-årige Karen Krusell betyder det rigtig meget at blive så selvstændig og selvhjulpen som muligt. Derfor er hun meget glad for at opleve, at DigiRehab-træning har gjort det lettere at komme op af stolen. 

”Selv om man er blevet gammel, vil man jo gerne kunne mest muligt selv. ”

Sådan siger den 90-årige hjemmehjælpsmodtager Karen Krusell fra Højbjerg ved Århus. Hun er overbevist om, at fysisk træning er med til at holde kroppen rask og rørig, uanset hvor gammel man er blevet. Derfor takkede hun ”naturligvis” også ja til et 12 ugers træningsforløb med DigiRehab, som hjemmehjælpsmodtagere i Viby-Højbjerg blev tilbudt i efteråret. Den sidste knæbøjning i forløbet er dog taget nu. Træningen er nemlig gennemført og afsluttet.

”Desværre,” siger Karen Krusell, for hun har været meget glad for de to ugentlige besøg, hvor SOSU-personalet har budt på fysisk træning efter det personlige program, DigiRehab har genereret til hende.

”Træning kan man ikke for få meget af. Hvis man sætter sig hen i en stol, ved man jo, at det lynhurtigt går den forkerte vej. Man bliver doven. Det er vigtigt at holde sig i gang, men vi mennesker er jo sådan indrettet, at vi skal have en pisk over hovedet for at få det gjort,” siger Karen Krusell.

En kærkommen pisk
For Karen Krusell har træningen med SOSU-personalet og DigiRehab netop været en kærkommen “pisk”, der har motiveret hende til at træne lidt mere end ellers – og det har givet en rigtig god effekt for livskvaliteten.

Karen Krusell har fået lettere ved at komme op af stolen efter træning med DigiRehab.

”Jeg kan bestemt mærke, at jeg er blevet lidt stærkere. Jeg har fx fået lettere ved at komme op fra stolen,” siger Karen Krusell.

Effekten er ifølge Karen Krusell ovenikøbet opnået uden det helt store besvær eller ubehag. Hun har været meget tilfreds med øvelserne i træningsprogrammet fra den digitale træningsløsning, hvor alle øvelser vises på video, så både SOSU-medarbejder og borger kan se, hvad der skal gøres.

”Øvelserne er nemme at finde ud af, når man ser dem på video. De er hverken smertefulde eller ubehagelige at udføre, selv om nogle af dem da kunne mærkes. Jeg kunne også hurtigt huske dem fra gang til gang, for hovedet er der altså ikke noget i vejen med,” smiler hun.

Lidt i vejen er der til gengæld stadig med fysikken.

Vant til et aktivt liv
Karen Krusell fik for nogle år siden en hjerneblødning og blev næsten lam i den ene side. Det har krævet hård genoptræning at nå så langt, som hun er i dag, hvor hun igen kan klare mange hverdagsaktiviteter. Hun klarer selv meget af den daglige personlige pleje, kommer rundt i hjemmet med støtte fra møblerne og går også gerne udenfor med rollatoren, hvis hun har nogen at følges med.

Men der er stadig ting, hun gerne vil arbejde på at forbedre yderligere – blandt andet styrken i den venstre arm. Og om ikke andet er det yderst magtpåliggende for den tidligere så aktive butiksindehaver at undgå at blive dårligere. Og netop  her mener hun, at træningen med DigiRehab kan gøre en stor forskel.

”Jeg har været vant til at være i vigør og rende op og ned ad trapperne i butikken, og jeg havde det også fint i de første mange år som pensionist. Derfor er det også svært at opleve at blive så begrænset nærmest fra den ene dag til den anden. Især vil jeg meget gerne kunne deltage i aktiviteter med familie og gamle veninder. Jeg kan blive så gal på mig selv, når jeg ikke kan holde til det. Men når jeg får lov at træne, ved jeg trods alt, at jeg kan bevare så mange af mine kræfter som muligt, og det betyder virkelig meget for min livskvalitet,” siger Karen Krusell.

Hun undrer sig i faktisk over, at der ikke er flere træningstilbud til de ældre i hjemmeplejen generelt.

”Det giver jo mening. Vi ældre får det bedre, og det sparer jo også penge, hvis vi kan klare os uden for meget hjælp,” siger Karen Krusell.

Læs også, hvad SOSU-hjælper Dorte Bødskov Nielsen fra Højbjerg mener om at træne med de ældre sammen med DigiRehab. 

DigiRehab skaber resultater over hele landet

Træning efter DigiRehabs programmer nedsætter i gennemsnit behovet for hjemmehjælp med 45 minutter om ugen per borger. Effektens størrelse svinger fra kommune til kommune, men DigiRehabs beregninger viser,  at alle slags kommuner kan høste en gevinst.

DigiRehab-direktør Niels Heuer

Kan effekten af digitalt understøttet træning til ældre i hjemmeplejen overføres fra den ene kommune til den anden? Ja i høj grad, viser DigiRehabs seneste effektmålinger.

I DigiRehab har vi analyseret effekten af fire meget forskellige DigiRehab-projekter fra Viborg, Aalborg, Stevns og Faaborg-Midtfyn kommuner.

De fire kommuner adskiller sig en del fra hinanden, blandt andet hvad angår borgersammensætning, størrelse og budgetmæssige muligheder. På trods af disse forskelle har det vist sig, at træning via DigiRehabs træningsredskab er fuldt ud gennemførligt og har en positiv effekt.

”Der stilles sommetider spørgsmålstegn ved, hvorvidt positive resultater kan overføres fra den ene kommune til den anden. Det er et af de forhold, der kan holde implementering af effektiv velfærdsteknologi tilbage i de danske kommuner. I DigiRehab har vi nu samlet tilstrækkelige data til at kunne sige, at vores resultater kan rejse over kommunegrænserne,” siger Niels Heuer.

Inklusionskriterier påvirker effekt
Som det ses i grafikken øverst, er der forskel på, hvor store de konkrete besparelser bliver efter endt træningsindsats. I nogle kommuner slår effekten af træningen igennem med mere end dobbelt så mange sparede minutter om ugen per borger som i andre kommuner.

“Hovedårsagen til disse forskelle er ifølge DigiRehabs analyser ikke, at DigiRehab virker anerledes fra kommune til kommune, men at kommunerne vælger forskellige inklusionsstrategier. Med valget af inklusionsstrategi kan kommunerne til dels selv styre, hvilken effekt de ønsker,” forklarer direktør i DigiRehab, Niels Heuer.

Forskel på stærke og svage ældre
Hvis de svageste og mindst selvhjulpne borgere i hjemmeplejen bliver inkluderet i et tilbud om DigiRehab-træning, vil det typisk give en stor besparelse i behovet for pleje. Disse borgere kan relativt hurtigt opnå en betydelig bedring i deres fysiske formåen og selvhjulpenhed. Til gengæld giver denne strategi en forholdsvis høj frafaldsprocent.

Hvis det derimod er de mest selvhjulpne borgere, der inkluderes i tilbuddet som et forebyggende tiltag, gennemfører rigtig mange borgere typisk træningsforløbet, mens den gennemsnitlige tidsbesparelse bliver mindre på kort sigt.

”Til gengæld opnår man en fremtidig besparelse, når man med forebyggende træning udskyder det tidspunkt, hvor borgerne får brug for mere hjælp,” siger Niels Heuer.

Gennemsnitlig besparelse på 45 min/uge
Set over en bred kam er besparelsen i behovet for hjemmehjælp per borger på 45 minutter om ugen i gennemsnit efter et DigiRehab forløb på 12 ugers træning.

”Men vi bliver hele tiden bedre til at overføre resultaterne fra best case-kommunerne til vores øvrige samarbejdspartnere. Derfor kan man forvente, at dette tal vil stige yderligere i de kommende år,” siger Niels Heuer.

DigiRehab anvendes i dag i mere end 15 procent af de danske kommuner. Se mere om vores samarbejdskommuner her.

Ny undersøgelse: Borgerne trives med DigiRehab

Ældre borgere, der får lov at træne med DigiRehab, bliver generelt rigtig tilfredse med både selve træningen og resultaterne af den. De oplever stort udbytte.

Det viser en brugerundersøgelse, som DigiRehab netop har fået lavet i den norske kommune Ski.

I Ski Kommune har en større gruppe ældre for nylig været igennem en prøvehandling, hvor de har fået lov at træne med DigiRehab i 2 x 20 minutter om ugen i 12 uger.

I alt har 34 ældre svaret på selve brugerundersøgelsen. Overordnet set viser den, at hele 8 ud af 10 ældre har set træningen som noget positivt i hverdagen. Kun en enkelt af respondenterne har opfattet træningstilbuddet som negativt.

”Resultaterne svarer rigtig godt til, hvad vi hører fra brugere og medarbejdere i de danske kommuner. Rigtig mange ældre trives med at træne og får samtidig et stort udbytte i form af livskvalitet og selvstændighed,” siger direktør i DigiRehab, Niels Heuer.

Udpluk af undersøgelsens resultater:

 

8,5 ud af 10 ældre i undersøgelsen oplever et udbytte af træningen. 

”blevet stærkere i benene og kan nu gå på trapper.”

“Føler mig bedre i kroppen og ikke så stiv.”

”Det er blevet lettere at stå op af sengen og komme til stolen.”

Bruger-udsagn fra undersøgelsen 

 

9 ud af 10 ældre i undersøgelsen er positive overfor øvelserne i DigiRehab.

”Jeg kan lide alle øvelserne, men specielt at træne sædemusklerne og balanceøvelserne.”

Bruger-udsagn fra undersøgelsen

 

8,5 ud af 10 ældre i undersøgelsen er glade for at træne hjemme.

”Det betyder meget, da jeg har problemer med at komme ud.”

Bruger-udsagn fra undersøgelsen

  

9,5 ud af 10 ældre i undersøgelsen er glade for, at der kommer en medarbejder og træner med dem.

”Stor betydning. Har brug for, at nogen sørger for, at det bliver gjort.”

”Jeg bliver mere motiveret. Det er et fint tiltag fra kommunen.”

Bruger-udsagn fra undersøgelsen

Det er værd at bemærke, at det med DigiRehabs analysefunktion er relativt let at spotte de ganske få ældre, der ikke oplever gavn eller glæde af træningen. Hos disse ældre kan indsatsen blot stoppe.

DigiRehab er et dejligt afbræk i hverdagen

Det er en gevinst i hverdagen at få lov til at træne fysisk med de ældre i hjemmeplejen, mener SOSU-hjælper Dorte Bødskov Nielsen. Hun er glad for, at DigiRehab-træningen har givet hende en mulighed for at lære borgerne at kende på en mere humørfyldt måde end sædvanligt.

SOSU-hjælper Dorte Bødskov Nielsen var i efteråret blandt en større gruppe medarbejdere i hjemmeplejen i Viby-Højbjerg ved Århus, der takkede ja til at deltage i en DigiRehab-prøvehandling. Det betød, at hun ved hjælp af DigiRehabs digitale træningsløsning skulle udvide sine arbejdsopgaver hos borgerne til også at omfatte fysisk træning sammen med dem.  Prøvehandlingen er nu vel overstået, og Dorte Bødskov Nielsen kan se tilbage på et projekt, hun var glad for at deltage i.

Overordnet set oplevede Dorte Bødskov Nielsen det som en gevinst, at hun indimellem plejeopgaverne kunne tage tabletten med DigiRehab frem, finde borgerens personlige træningsprogram og træne fysisk med ham eller hende.

Dorte Bødskov Nielsen er glad for at arbejde med DigiRehab.

”Normalt arbejder vi som SOSU-hjælpere kun med den personlige pleje, så det har været et dejligt afbræk i hverdagen at træne fysisk med de ældre. Jeg synes faktisk, jeg har lært mine borgere at kende på en lidt anden måde, og det har været meget positivt,” siger Dorte Bødskov Nielsen.

Hun nævner, at der generelt er temmelig travlt, når de almindelige plejeopgaver skal klares, mens der under DigiRehab-træningen blev tid til lidt mere.

”Normalt foregår træningen jo i højt humør hos de borgere, der er blevet glad for den. Der bliver grinet mere, og der er tid til at yde omsorg på en ny måde. Alene det, tror jeg faktisk, kan få en borger til at trives bedre,” siger Dorte Bødskov Nielsen, der også har nydt at opleve de små fremskridt, som de trænende borgere har gjort i deres fysiske formåen.

Selvfølgelig har der også været nogle udfordringer ved at få en helt ny arbejdsrutine og et nyt digitalt redskab indarbejdet. Generelt er det dog småting, der ikke skaber tvivl hos Dorte Bødskov Nielsen. Hun håber, at træning hos de ældre i hjemmet på et tidspunkt bliver et permanent tilbud i hjemmeplejen. Bliver det tilfældet, vil hun bestemt melde sig som en af de medarbejdere, der gerne vil træne med borgerne som et led i arbejdsdagen.

”De borgere, der har gennemført alle 12 uger, har været glade for træningen. Derfor er det også rart at arbejde med. Det er min fornemmelse, at det er den generelle holdning hos os medarbejdere,” siger Dorte Bødskov Nielsen.

I Århus Kommune er prøvehandlingen med DigiRehab i Viby-Højbjerg-området nu slut og en evaluering af brug og effekt er igangsat.

Se også artiklen om erfaringerne med arbejdsglæden i andre af DigiRehabs samarbejdskommuner.

Navigation til indlæg

Previous page Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 … Page 6 Next page

DigiRehab A/S

CVR: 36447273

Brovej 20A, 8800 Viborg

info@digirehab.dk

Privat politik

KONTAKT OS I DAG
close slider

    Vi vender tilbage inden for 24 timer.

    VI PASSER PÅ DINE DATA
    Hjemmesiden anvender cookies og indsamler persondata til statistik og marketingformål.

    Du kan altid ændre dine indstillinger.
    Se yderligere information ved at klikke på linket herunder

    Nødvendige Altid aktiv
    Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig for det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller med det ene formål at udføre transmissionen af en kommunikation over et elektronisk kommunikationsnetværk.
    Preferences
    The technical storage or access is necessary for the legitimate purpose of storing preferences that are not requested by the subscriber or user.
    Statistik
    Den tekniske opbevaring eller adgang, der udelukkende bruges til statistiske formål. The technical storage or access that is used exclusively for anonymous statistical purposes. Without a subpoena, voluntary compliance on the part of your Internet Service Provider, or additional records from a third party, information stored or retrieved for this purpose alone cannot usually be used to identify you.
    Marketing
    Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler til at sende annoncering eller for at spore brugeren på en hjemmeside eller på tværs af flere hjemmesider til lignende markedsføringsformål.
    Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
    Præferencer
    {title} {title} {title}