Nyheder
Ny ældrelov lægger op til helhedspleje og hjemmetræning med målbare resultater
DigiRehab skaber tværfaglig sammenhæng i de forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende træningsindsatser
Resume
DigiRehab står for Træning i Tide. Med en voksende ældrebefolkning, hvor flere skal passes af færre, er det afgørende, at ældre kan klare sig selvstændigt i eget hjem længst muligt.
DigiRehab’s platform binder visionerne i helhedsplejen sammen
Den nye ældrelov har ambitioner om meget mere forebyggelse og meget mere træning – og med helhedsplejen bliver det obligatorisk at tilbyde træning som del af tilbuddet til de ældre. Livskvalitet og selvbestemmelse står i front i ambitionerne, og lovgivningen lægger op til en skalerbar træningsindsats, der kan forebygge og mindske plejebehov.
Det stiller krav om effektive og fleksible træningsløsninger – hvor troværdige data bidrager til at indsatsen giver mest mulig effekt for borger og kommune.
Med de flere ældre, bliver det DigiRehabs databaserede træningsløsning kan kommunerne udskyde og mindske behovet for pleje – fleksibelt, sikkert og omkostningseffektivt. DigiRehabs løsninger understøtter helhedsplejens forløbsstruktur:
- Forebyggende træning, der udskyder og reducerer behovet for pleje og øger borgernes livskvalitet, med eks. færre faldtruede.
- Rehabiliterende træning, der reducerer behovet for hjælp for hjemmeplejeborgere.
- Vedligeholdende træning, som stabiliserer borgerens selvhjulpenhed i 12 måneder efter et træningsforløb.
DigiRehabs træningsløsninger er ”state-of-art” databaserede. Vi stiller data til rådighed, som kvalificerer beslutningsprocesser og dokumenterer resultater. Det er i tråd med Ældrelovens vægt på teknologi, som kan øge effektiviteten i ydelsen og forbedre livskvaliteten for borgerne.
Også det tværfaglige samarbejde har en fremtrædende plads i ældreloven. Selvstyrende teams er i mange kommuner i en løsning, som sikrer nærhed til borgeren – og understøtter at forskellige faggrupper kan arbejde sammen om at levere en sammenhængende pleje, der tilpasses individuelle behov.
DigiRehab fremmer tværfagligt samarbejde ved at muliggøre en integreret tilgang, hvor forskellige sundhedsprofessionelle kan arbejde sammen om at levere og administrere sammenhængende og fleksible forløb.
DigiRehab garanterer effekten
Med 10 års erfaring og mere end 40 danske kommunekunder har vi målt på effekten af DigiRehab i en grad, som giver os belæg for at garantere effekten af DigiRehab træning.
Vi ved fx at man i gennemsnit kan spare 62 timer pr. borger, der gennemfører et træningsforløb på 10 timer. Og at man/år med den rigtige databaserede træning kan udskyde behovet for pleje med 12 måneder, hvilket svarer til ca. 140 timer/år.
Med DigiRehab’s datadrevne platform vil kommunerne
- Optimere ressourceudnyttelsen,
- Forbedre de ældres livskvalitet
- Imødekomme både lovgivning og ambitioner i et stærkt tværfagligt samarbejde
DigiRehab er Træning i Tide
Til selvhjulpenhed og dokumenteret ressourcebesparelse
Datadrevet hjemmetræning understøtter helhedsplejens ambitioner om en tværfaglig, forebyggende og individuel tilgang til ældreplejen
Den nye ældrelov lægger op til helhedspleje og digital træning med målbare resultater, hvor tværfaglige teams tilpasser indsatsen til den enkelte borgers behov, ønsker og livshistorie. Målet er mere livskvalitet. Et af midlerne er større selvhjulpenhed gennem træning og teknologiske løsninger.
Et afgørende afsæt for Ældreloven er, at flere ældre skal kunne klare sig selv længere. Både fordi Danmark har en væsentlig demografisk udfordring, og fordi selvstændighed er afgørende for livskvalitet i et stadigt længere ældreliv. Ældreloven prioriterer derfor også forebyggelse som en forpligtelse for kommunerne – herunder at kommunerne tilbyder indsatser, som udsætter og nedsætter behovet for pleje – herunder træning.
Mange flere ældre skal derfor have tilbud om træning, der er enten forebyggende, rehabiliterende eller vedligeholdende. Det bliver derfor vigtigt for alle kommuner at vælge den rigtige løsning til at understøtte den digitale hjemmetræning på ældreområdet og til at opprioritere den forebyggende indsats.
Hvad betyder helhedspleje for den digitale træningsindsats?
Intentionerne i den nye ældrelov er, at der skal tilbydes meget mere træning. Det øger mulighederne for at frigøre ressourcer gennem træning med ældre borgere. Men det er vigtigt at se grundigt på formålet, inden man vælger, hvilken form for digital træning, kommunen vil tilbyde.
Den digitale træningsplatform skal ikke bare understøtte selve træningen, men også kunne binde helhedsplejen sammen.
Den nye ældrelov lægger op til at vælge en fleksibelt og borgertilpasset træning, som på én gang opfylder kravene og behovene i den nye lovgivning, er tilpasset den enkelte borger, og samtidig understøtter tværfagligheden i de faste teams.
Helhedspleje – sammenhængende forløb med fokus på borgerens behov
Kommunerne skal ifølge den nye lov tilbyde helhedspleje – et sammenhængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, som kan tilpasses fleksibelt i takt med udviklingen i den enkelte borgers ressourcer og behov.
Alle borgere skal, når den nye lov træder i kraft, tilbydes et forløb, som kan være enten forebyggende, rehabiliterende eller vedligeholdende. Ældreloven lægger dermed op til, at mange flere borgere skal tilbydes relevant træning.
DigiRehab, en sammenhængende platform, målrettet helhedspleje
DigiRehab er fleksibel og kan sømløst håndtere:
- Forebyggende træning, der udskyder og reducerer behovet for pleje og øger borgernes livskvalitet.
- Rehabiliterende træning, der reducerer behovet for hjælp
- Vedligeholdende træning, som stabiliserer borgerens selvhjulpenhed
Forebyggende træning: DigiRehab muliggør tidlig intervention, hvilket kan forsinke eller helt forebygge behovet for pleje. Dette forbedrer de ældres livskvalitet ved at bevare deres selvstændighed længere og reducerer også ressourceforbrug og plejeomkostninger.
Rehabiliterende træning: DigiRehab tilbyder skræddersyede træningsprogrammer, der er designet til at genoprette og forbedre ældres funktionalitet, hvilket kan forkorte perioder med afhængighed af plejepersonale og accelerere tilbagevenden til hel eller delvis selvstændighed.
Vedligeholdende træning: Borgerens niveau af selvstændighed kan opretholdes med tilpasset træning. Udover at reducere/udsætte det generelle behov for pleje, mindskes behovet for pludselige plejeindsatser og bidrager til en mere bæredygtig plejemodel.
Platformen er datadrevet, bygget op omkring den enkelte borgers profil og træningsdata. Brugergrænsefladerne er målrettede de forskellige medarbejdergrupper, som med forskellig faglighed har adgang til deres del af opgaven. Fx kan en terapeut vurdere at basal styrketræning med DigiRehab er det rigtige tilbud til en borger, uddelegere det til en SOSU-medarbejder i plejen, følge udviklingen via notifikationer og screeninger, og til sidst evaluere forløbet baseret på valide data om borgerens udvikling og aktuelle funktionsniveau.
Endelig gør den ensartede opbygning af træningsmodulerne det nemt at tilpasse træningen til borgernes behov – helt ned på den aktuelle dagsform. Den datadrevne platform leverer løbende målbare resultater og understøtter intentionerne i den nye ældrelov.
Træning i ældreplejen bliver noget særligt
Med den nye ældrelov kommer der en klar skillelinje mellem genoptræning via SUL §140 og de træningsbehov, som er på ældreområdet (tidligere bl.a. §83a, 86.1 og 86.2). Det understreger, at der er tale om to forskellige slags træning, som kræver forskellige værktøjer, der er målrettet behovet.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at ældre, som har krav på træningstilbud efter ældreloven vil have meget forskellige forudsætninger. Der er fx meget stor forskel på at være 69 år og ramt af mild demens og at være 85 år og sengeliggende. Derfor har DigiRehab forskellige løsninger, målrettet forskellige behov hos målgruppen, ens for dem er dog, at de bør styrketræne på de rette – men forskellige niveauer.
Brug data til at vælge det rigtige tilbud til borgeren
DigiRehabs træningsløsninger understøtter fuldt ud Ældrelovens ambition om, at træningen fleksibelt skal kunne tilpasses den enkelte borgers behov, fysiske formåen og helbredstilstand.
Forskellen på DigiRehab og andre løsninger er, at platformen er bygget op omkring individuelle data, som kommer fra en grundig screeningsfunktion baseret på FSIII, grundige fysiske test og samtaler med den enkelte borger.
Screeningsværktøjerne hjælper med at tilbyde det rigtige niveau af træning til de rigtige borgere. Data hjælper med at tilpasse hjælpen til behovet inden for det aktuelle pleje- og omsorgsforløb. Løsningerne kan bruges af alle faggrupper og understøtter glidende tværfaglige overgange.
Målbare fordele ved at bruge DigiRehab
- Bedre datagrundlag gennem letanvendelige og valide screeninger
- Træningstilbud, der matcher alle seniorlivets faser
- Sømløs overgang mellem forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende træning
- Højere træningsprocent
- Højere gennemførelsesprocent
- Dokumenteret effekt
Vælg den rigtige løsning
I den nye ældrelov, opfordres kommunerne til at overveje organiseringen af hjemmeplejen. Erfaringer fra mange kommuner viser at faste, tværfaglige og selvstyrende teams giver mere sammenhængende og borgercentreret pleje, hvor forskellige faggrupper arbejder tæt sammen for at imødekomme den enkelte borgers behov.
Derfor er det vigtigt at vælge et træningssystem, som kan bruges af alle faggrupper – og som understøtter glidende overgange. DigiRehabs løsning er udviklet af fysioterapeuter i samarbejde med hjemmeplejen i en række kommuner som et tværfagligt, digitalt system målrettet hjemmeplejeborgere. SOSU-medarbejderne kan træne med borgerne uden at skulle bruge tid på komplicerede processer og dokumentation. Der sker automatisk. Medarbejderne kan nemt og overskueligt udvælge de rigtige borger til den rette træning, følge og afslutte forløb med klare evalueringer. Resultaterne kan bruges til benchmark og optimerede forløb.
DigiRehab er intuitivt og nemt at bruge for plejepersonalet. Det kræver ikke tekniske forudsætninger. Løsningen kan tilgås fra tablet eller mobil, hvilket gør det nemt at integrere træningen i den daglige pleje. Løsningen kan bruges på tværs af faggrupper og sikrer, at medarbejdere har en fælles platform for alle borgere over i hjemmeplejen.
Målbare fordele ved at vælge DigiRehab
- Automatiserede processer reducerer internt tidsforbrug
- Effektiv udvælgelse af de rigtige borgere til den rette træning
- Let adgang til data og målinger gør det nemt at følge borgerens udvikling og justere indsatsen – også på tværs af faggrupper
- Terapeuter kan trygt uddelegere træning – og monitorere større grupper af borgere via data.
- Kan bruges selvstændigt af alle medarbejdergrupper i teamet
- Hurtigt at komme i gang med fast implementeringskonsulent og fuld support
- Løbende forankring og optimering med samme erfarne implementeringskonsulent
Vælg digital træning med målbare resultater
Velfærdsteknologi bliver et afgørende element i fremtidens ældrepleje. KL anbefaler, at kommunerne overvåger og evaluerer effekten af indsatserne for at sikre kontinuerlig forbedring og tilpasning.
Ved at vælge et system, hvor data er omdrejningspunktet, undgår man at træne i blinde. Data skal sikre, at man når de fastsatte mål – og det kræver, at man kan følge med undervejs, fx med uge- og månedsrapporter. Medarbejderne kan løbende monitorere forløbet og få overblik over træningen.
En af forskellene på DigiRehab og andre løsninger er vores platform, som er bygget op omkring data om borgernes funktionsevne, træning og udvikling. Derfor kan vi løbende dokumentere de målbare resultater gennem fx træningsfrekvensfrekvens, træningskvalitet, graden af selvhjulpenhed og borgernes styrke/behov for hjælp.
Træningsresultater skal kunne måles og dokumenteres. På den måde kan kommunen bruge de begrænsede ressourcer bedst: Hvor, hvordan og hvornår får vi sammen mest ud af træningen? Løsningerne fra DigiRehab har desuden mulighed for en økonomisk effektanalyse, som viser den konkrete værdi af besparelsen i antal plejetimer.
Målbare fordele ved data
- Faktuelt reduceret behovet for pleje
- Hjælp til udvælgelse og screening af borgere med størst potentiale
- Automatisk registrering og dokumentation af borgerens fremskridt
- Økonomisk effektanalyse
- Benchmark i forhold til andre kommuner
DigiRehab tilbyder en sammenhængende løsning, der ikke alene imødekommer kravene i den nye ældrelov, men også bidrager til en mere økonomisk og operationelt bæredygtig ældrepleje. Ved at vælge DigiRehab kan kommuner forbedre både kvaliteten og effektiviteten af deres ældrepleje, sikre overholdelse af lovgivningen og forbedre livskvaliteten for ældre borgere.
Gennem mere end 10 år har vi opsamlet data om træning med svage ældre. Vi har som den eneste systemleverandør dokumenteret den effekt, man kan opnå ved at bruge vores løsninger. Dokumentationen er verificeret af Deloitte.
Derfor kan vi garantere:
DigiRehab træning, er træning med garanteret effekt!
Assens Kommune:
Det løfter effekten af vores terapeutiske indsats.
I Assens Kommune har rehabiliteringsterapeuterne et tæt samarbejde med de medarbejdere, som arbejder med DigiRehab træning i hjemmeplejen.
Odder kommune:
Vi kan tilbyde træning til flere borgere med DigiRehab
Odder Kommune har styrket samarbejdet mellem faggrupperne og tilføjet DigiRehab til værktøjskassen. Nu kan kommunen tilbyde træning til endnu flere borgere.
Vejle Kommune:
I Vejle Kommune hjemmetræner social- og sundhedsassistenter med de ældre.
Den digitalt understøttede træning koordineres af en fysioterapeut med fokus på at hjælpe flere borgere til et aktivt liv.
Valg af digital træningsløsning
Med input fra kunder og KL vi lavet en tjekliste til kommuner, som overvejer en løsning til digitalt understøttet træning. Tjeklisten understøtter overvejelser i forhold til at vælge den bedste løsning.
Se tjeklisten her