Reset

Brukerstøtte tlf tlf: +45 72 11 21 42

SKAL I OGSÅ LØFTE ÆLDREPLEJEN I JERES KOMMUNE?

DigiRehab er velfærdsteknologi til fysisk træning af ældre borgere i hjemmeplejen. Vi samarbejder allerede med næsten 30% af kommunerne i Danmark. Herunder kan du læse mere om, hvorfor træning af ældre borgere gavner både borgeren, medarbejderne og kommunen.​

  • Det dyre fald – for både borgeren og kommunen
  • Hvordan forestiller du dig din alderdom?
  • Hvorfor velfærdsteknologi er en del af løsningen

Vil du høre mere om, hvordan DigiRehab kan understøtte din kommune, så kontakt os her.

Det dyre fald – for både borgeren og kommunen

Fald er den hyppigste ulykkesform blandt personer over 65 år, og det kan have store konsekvenser fysisk og socialt for borgeren, mens det også kan have store økonomiske konsekvenser for samfundet.


Faldets fysiske og følelsesmæssige konsekvenser​

Usikker grund eller et uheldigt øjeblik. Der skal ikke meget til, før et fald kan indtræffe og vende og op og ned på den ældre borgers hverdag. Og regningen er dyr - både den fysiske, følelsesmæssige og økonomiske.​

For borgeren kan et fald let medføre et hoftebrud. Ifølge Sundhedsstyrelsen skyldes 95% af alle hoftebrud nemlig et fald, og op mod halvdelen kommer aldrig op at gå igen. Det er nedslående tal, som tegner et billede af, hvor store fysiske konsekvenser et fald kan have. Men når den fysiske formåen – som ofte er udfordret af den høje alder – bliver indskrænket som følge af faldet, kan det også have store psykiske og sociale følger. Ældre, som har oplevet at falde, er ofte bange for at falde igen. Og den frygt kan i sidste ende styre lysten til at færdes ude og dermed føre til, at borgeren isolerer sig i sit hjem. Desværre viser statistikken, at ældre mennesker, der er falder én gang, har to til tre gange større risiko for at falde igen.

Fald er også samfundsmæssigt en dyr ulykke​

For samfundet er fald også en dyr ulykke. Sund By Net lavede i 2016 en undersøgelse, som viste, at fald hos ældre over 65 år hvert år medfører, at

  • 45.000 kommer på skadestuen
  • 13.000 indlægges​
  • 1.350 ældre dør som følge af et fald​

Når behovet for hjemmepleje hos den ældre borger øges som følge af faldet, kræver det selvsagt flere ressourcer, som enten skal tildeles eller allokeres. De økonomiske konsekvenser, som rammer kommunen, er derfor heller ikke til at tage fejl af. Ofte begynder borgere at få hjælp efter et fald – en hjælp, de i mange tilfælde ikke kommer af med igen.

Sammen kan vi forebygge fald

Der er derfor al mulig grund til at forebygge fald hos ældre borgere. Med hjælp fra DigiRehabs træningsplatform, som du kan læse mere om her, kan din kommune være med til at nedsætte risikoen for fald.

Et træningsprogram bestående af let styrketræning er nemlig meget effektivt, fortæller udviklingschef i DigiRehab, Michael Harbo.

“At øge styrken i benene er noget af det mest effektive faldforebyggelse, man kan lave. Det forbedrer evnen til at reagere og bevare balancen markant. Selv løse tæpper og dårlige briller bliver mindre farlige, hvis benene er stærke - så det er bare om at komme i gang.”

Når det kommer til fald, findes der flere hundrede risikofaktorer - svimmelhed, dårlig belysning, alkohol eller lav ganghastighed blot for at nævne en håndfuld. Mange af dem kan imidlertid påvirkes med træning. Derfor samarbejder vi med Aarhus Universitet og Aalborg Kommune om at udvikle kunstig intelligens, som kan gøre kommunerne klogere på, om en ældre borger kan få glæde af en bestemt type træning - specielt faldforebyggende træning. Det kan den bl.a. ved at se på hvilke hjælpemidler, borgeren har i sit hjem. Hvis du vil læse mere om projektet, kan du læse mere her.

Hvordan forestiller du dig din alderdom?

Livskvalitet er individuelt – uanset alder. Men for mange ældre har det en stor betydning at kunne opretholde sociale aktiviteter og klare mange af hverdagens gøremål selv. Det er dog ikke en selvfølge at kunne det.


Når fysiske helbredsproblemer resulterer i ensomhed​

Det er nok de færreste af os, der forestiller os et inaktivt liv med begrænset social aktivitet i alderdommen. Måske drømmen er at rejse. Eller bruge mere tid med børn og børnebørn. Og at kunne hente posten og tage tøj på selv er aktiviteter, vi måske tager for givet. De fleste ønsker kræver en vis fysisk formåen, og derfor er “gammel og stærk” lige så væsentligt som “ung og stærk”.​

Mange ældre vil gerne deltage i aktiviteter, men der er en række barrierer, som gør det svært. Én af de ting, der kan spænde ben, er ikke overraskende fysiske helbredsproblemer eller fysiske skavanker. Det viser en undersøgelse fra Aktivt Ældreliv, som har behandlet ensomhed blandt borgere over 65 år​. Med andre ord forhindrer den fysiske formåen den ældre i at deltage i aktiviteter uden for hjemmet såsom besøg hos venner og familie. Og deri opstår grobunden for ensomhed. En stærk og god fysisk er altså ét af grundelementerne i et aktivt og socialt liv.

Mobilitet er vigtigt for livskvaliteten

Mens vi kan betragte det som en selvfølge at være ung og stærk, må vi også gerne sætte krav til vores fysisk som gammel. Det er naturligvis forskelligt, hvad der giver livskvalitet hos den enkelte ældre, men en anden undersøgelse fra Aktivt Ældreliv viser, at det for mange har stor betydning at kunne komme omkring og klare ting selv. For mens ensomhed og fysiske skavanker synes at gå hånd i hånd, så sker der ifølge Aktivt Ældreliv også en væsentlig forringelse af livskvaliteten og det sociale netværk, når de ældre bliver afhængige af andres hjælp.​

Det er aldrig for sent at gå i gang med træning​

Målet er ikke nødvendigvis et liv uden behov for hjælp, men et liv, hvor det ikke er fysisk inaktivitet, der skal sætte begrænsninger. Det er heldigvis aldrig for sent at starte med træningen, fortæller Michael Harbo, som er udviklingschef i DigiRehab.​

“Allerede efter 6-8 ugers træning begynder vi over en bred kam at se effekt af træningen hos borgere, der modtager hjemmehjælp. Noget af det første, de får lettere ved, er ofte toiletbesøget - noget de fleste sætter pris på at klare selv.”

Hvorfor velfærdsteknologi er en del af løsningen

Vi bliver flere ældre, og det betyder, at vi frem mod 2060 ser frem mod et såkaldt ældreboom. Vi får dermed rigtig travlt både i hjemmeplejen og på plejecentre, og her er velfærdsteknologi en del af svaret.


Særligt kommunerne bliver presset under ældreboom​

Det er her allerede nu. Og den er allerede hel gal. Sådan skriver Berlingske om det såkaldte ældreboom, som forventes frem mod 2060. Vi er nemlig godt på vej til at blive mange flere ældre. Tal fra Danmarks Statistik viser, at befolkningsgruppen over 80 år i 2030 forventes at udgøre 59% flere end i dag. Og ingen kan påvise, at de +80-årige bliver bedre eller stærkere, end de er nu.

Den udvikling, vi kigger ind i, sætter sundheds- og plejeudgifter under hårdt pres. Ifølge analyser fra KL er det særligt kommunerne, som kommer til at betale en høj regning. Udgifterne til hjemmehjælp, plejehjem- og bolig, hjemmesygepleje, genoptræning, forebyggende hjemmebesøg og rehabilitering forventes at stige med 42 procent – det vil sige til 51,2 milliarder kr. i 2030 mod 36,0 milliarder kr. i 2019.​

Foruden den økonomiske stigning kigger kommunerne også ind i andre udfordringer. Er det muligt at rekruttere ny og nok personale til at tage sig af de ældre? Er det ikke er tilfældet, vil hjemmeplejen og plejecentre få endnu mere travlt. Hvis det derimod lykkes at rekruttere mere personale, følger der selvsagt en regning.

Velfærdsteknologi er vejen frem​

I lyset af de udfordringer, ældreboomet fører med sig - og de udfordringer, der følger med alderdommen i sig selv - er det værd at spørge, hvordan vi kan sikre en god alderdom for vores medborgere og os selv? Og hvordan kan kommunerne være med til at sikre de ældres trivsel og sundhed?​

Vi tror på, at vi når længst, hvis vi forebygger de ældres tab af funktionsevne og dermed udsætter eller reducerer deres behov for pleje. Og for at lykkes med det, er velfærdsteknologi en del af svaret. DigiRehab er et redskab til digital understøttet træning af hjemmeplejeborgere, og vi samarbejder allerede med næsten 30% af landets kommuner. Effekten er ikke til at tage fejl af, og én af gevinsterne er, at kommunerne både sparer tid og penge.

Store besparelser, stærke ældre og glade medarbejdere med DigiRehab​

Viborg Kommune er ét eksempel på, hvordan et samarbejde med DigiRehab kan gøre en forskel. Lad os kort fortælle historien i tal:

  • Siden september 2016 er 880 hjemmeplejeborgere blevet tilbudt et træningsprogram fra DigiRehab.
  • 77% af borgerne har gennemført et 12 ugers træningsprogram.
  • 65% har fastholdt eller ligefrem reduceret deres behov for hjælp.
  • Den enkelte borger har i gennemsnit fulgt et træningsforløb i 34 uger og trænet 42 gange. Tilsammen har borgerne trænet 9.500 timer med personale.
  • Behovet for hjælp er faldet med 28.500 timer.

Det økonomiske potentiale taler for sig selv (og du kan læse mere om Viborg Kommunes erfaringer her). Men gevinsten rækker længere end det. Udover at den ældre borger bliver stærkere og mere selvhjulpne, oplever den ældre borgere også en øget livskvalitet. Dertil kommer, at træning med hjemmehjælpsborgere også har en positiv effekt på personalet, der besøger dem. I Vejen Kommune har man blandt andet målt på SOSU-personalets oplevelse af DigiRehab-træningen. Langt hovedparten angav, at de fandt det meget meningsfyldt. Flere oplever også, at træningen skaber en tættere relation mellem personalet og borgeren.

Vi kalder det win-win-win.

KONTAKT OSS I DAG
close slider

    Vi kommer tilbake innen 24 timer.