Et nyt hjemmetræningstilbud i Odense Kommunes ældrepleje viser, at hjemmetræning både kan udskyde og reducere ældres behov for hjemmehjælp. Herudover stiger livskvaliteten, og de ældre føler sig gladere og mere uafhængige.
Et nyt hjemmetræningstilbud i Odense Kommunes ældrepleje viser, at hjemmetræning både kan udskyde og reducere ældres behov for hjemmehjælp. Herudover stiger livskvaliteten, og de ældre føler sig gladere og mere uafhængige.
Ældre borgere, der til daglig er raske nok til at komme i aktivitetscentrene, har også rigtig stor gavn og glæde af at træne fysisk hjemme hos sig selv med DigiRehab som redskab.
Det viser nye erfaringer, som medarbejdere og borgere i Aalborg Kommune har gjort sig under forårets Corona-krise. Her fik brugere af de nedlukkede aktivitetscentre som et forsøg mulighed for at træne fysisk hjemme hos sig selv med en aktivitetsmedarbejder og DigiRehabs målrettede træningsprogrammer. Træningen med DigiRehab er ellers normalt forbeholdt borgere i hjemmeplejen.
Både borgere og medarbejdere i aktivitetscentrene har været meget begejstrede for træningen, som nedenstående video viser. Den er optaget af aktivitetsmedarbejder ved Aktivitet Vest, Kristin Manstrup, som ønskede at dokumentere borgernes glæde over træningstilbuddet. De ældre i videoen peger bl.a. på, at træningsprojektet var et lyspunkt i hverdagen og tillod dem at holde fysikken ved lige.
Den faktiske effekt af projektet blandt disse nye brugere, som generelt har et højere funktionsniveau end de hjemmehjælpsmodtagere, der normalt træner med DigiRehab, bliver først færdiganalyseret i løbet af efteråret. Men mange af de ældre har forbedret deres fysik og haft en god oplevelse med træningen i en tid, der var særligt udfordrende for netop denne aldersgruppe.
Vil du vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Michael Harbo: mh@digirehab.dk
FOA har her beskrevet, hvordan Aktivitet Nord i Aalborg Kommune også har brugt DigiRehab i foråret.
Lær hvordan du kan søge efter en borger der allerede er oprettet i DigiRehab, uanset hvilken status borgeren har.
1. Tilgå fanen ”Borgere”
2. Klik i søgefeltet
3. Søg på navn, efternavn eller CPR-nummer
Du har nu lært hvordan du kan søge efter en borger der er oprettet i DigiRehab.
Vejle Kommune starter januar 2020 et stort projekt med DigiRehab, fortæller TV2SYD i dette indslag, hvor borger Else Louise Jensen blandt andre deltager. Hun håber at genvinde noget af sin balance med styrketræning fra DigiRehab.
Tv-stationen har også besøgt Vejen Kommune, der har flere års erfaring med brug af DigiRehabs digitale træningsprogrammer til ældre. Se indslaget i TV2 Syd her.
Lolland Kommune implementerer DigiRehab efter en vellykket prøvehandling, hvor træningen havde en positiv effekt på borgernes funktionsevne og medarbejdernes arbejdsglæde.
Tilbagemeldingerne fra borgerne lyder ifølge artiklen blandt andet:
”Det har været super godt, at jeg har kunnet træne hjemme. Jeg husker ikke så godt og glemmer at tage bussen, og så misser jeg min træning. Mit mål var at kunne gå en lille tur med min hund. Det kan jeg i dag. Nu er mit mål at blive så god som muligt, inden jeg skal opereres, så jeg bedre kan komme mig efter operationen.”
Læs artiklen på Ritzau her. [:no]Lolland Kommune implementerer DigiRehab efter en vellykket prøvehandling, hvor træningen havde en positiv effekt på borgernes funktionsevne og medarbejdernes arbejdsglæde.
Tilbagemeldingerne fra borgerne lyder ifølge artiklen blandt andet:
”Det har været super godt, at jeg har kunnet træne hjemme. Jeg husker ikke så godt og glemmer at tage bussen, og så misser jeg min træning. Mit mål var at kunne gå en lille tur med min hund. Det kan jeg i dag. Nu er mit mål at blive så god som muligt, inden jeg skal opereres, så jeg bedre kan komme mig efter operationen.”
Sjællands Nyheder har talt med Karin Graff Gergelyffy, områdeleder i ældreplejen i Kalundborg, om brugen af DigiRehab på plejecenter Jernholdtparken i Kalundborg.
I artiklen siger hun blandt om om baggrunden for at anvende DigiRehab i Kalundborg.
– Jeg tænkte, vi kunne slå flere dagsordener sammen: borgerne kunne træne og styrke deres funktionsniveau, og samtidig kunne medarbejderne også være med til at træne., fortæller Karin Graff Gergelyffy.
Se også DigiRehab og Kalundborg Kommunes rapport om DigiRehab her.[:no]Sjællands Nyheder har talt med Karin Graff Gergelyffy, områdeleder i ældreplejen i Kalundborg, om brugen af DigiRehab på plejecenter Jernholdtparken i Kalundborg.
I artiklen siger hun blandt om om baggrunden for at anvende DigiRehab i Kalundborg.
– Jeg tænkte, vi kunne slå flere dagsordener sammen: borgerne kunne træne og styrke deres funktionsniveau, og samtidig kunne medarbejderne også være med til at træne., fortæller Karin Graff Gergelyffy.
Se også DigiRehab og Kalundborg Kommunes rapport om DigiRehab her.
For 90-årige Karen Krusell betyder det rigtig meget at blive så selvstændig og selvhjulpen som muligt. Derfor er hun meget glad for at opleve, at DigiRehab-træning har gjort det lettere at komme op af stolen.
”Selv om man er blevet gammel, vil man jo gerne kunne mest muligt selv. ”
Sådan siger den 90-årige hjemmehjælpsmodtager Karen Krusell fra Højbjerg ved Århus. Hun er overbevist om, at fysisk træning er med til at holde kroppen rask og rørig, uanset hvor gammel man er blevet. Derfor takkede hun ”naturligvis” også ja til et 12 ugers træningsforløb med DigiRehab, som hjemmehjælpsmodtagere i Viby-Højbjerg blev tilbudt i efteråret. Den sidste knæbøjning i forløbet er dog taget nu. Træningen er nemlig gennemført og afsluttet.
”Desværre,” siger Karen Krusell, for hun har været meget glad for de to ugentlige besøg, hvor SOSU-personalet har budt på fysisk træning efter det personlige program, DigiRehab har genereret til hende.
”Træning kan man ikke for få meget af. Hvis man sætter sig hen i en stol, ved man jo, at det lynhurtigt går den forkerte vej. Man bliver doven. Det er vigtigt at holde sig i gang, men vi mennesker er jo sådan indrettet, at vi skal have en pisk over hovedet for at få det gjort,” siger Karen Krusell.
En kærkommen pisk
For Karen Krusell har træningen med SOSU-personalet og DigiRehab netop været en kærkommen “pisk”, der har motiveret hende til at træne lidt mere end ellers – og det har givet en rigtig god effekt for livskvaliteten.
”Jeg kan bestemt mærke, at jeg er blevet lidt stærkere. Jeg har fx fået lettere ved at komme op fra stolen,” siger Karen Krusell.
Effekten er ifølge Karen Krusell ovenikøbet opnået uden det helt store besvær eller ubehag. Hun har været meget tilfreds med øvelserne i træningsprogrammet fra den digitale træningsløsning, hvor alle øvelser vises på video, så både SOSU-medarbejder og borger kan se, hvad der skal gøres.
”Øvelserne er nemme at finde ud af, når man ser dem på video. De er hverken smertefulde eller ubehagelige at udføre, selv om nogle af dem da kunne mærkes. Jeg kunne også hurtigt huske dem fra gang til gang, for hovedet er der altså ikke noget i vejen med,” smiler hun.
Lidt i vejen er der til gengæld stadig med fysikken.
Vant til et aktivt liv
Karen Krusell fik for nogle år siden en hjerneblødning og blev næsten lam i den ene side. Det har krævet hård genoptræning at nå så langt, som hun er i dag, hvor hun igen kan klare mange hverdagsaktiviteter. Hun klarer selv meget af den daglige personlige pleje, kommer rundt i hjemmet med støtte fra møblerne og går også gerne udenfor med rollatoren, hvis hun har nogen at følges med.
Men der er stadig ting, hun gerne vil arbejde på at forbedre yderligere – blandt andet styrken i den venstre arm. Og om ikke andet er det yderst magtpåliggende for den tidligere så aktive butiksindehaver at undgå at blive dårligere. Og netop her mener hun, at træningen med DigiRehab kan gøre en stor forskel.
”Jeg har været vant til at være i vigør og rende op og ned ad trapperne i butikken, og jeg havde det også fint i de første mange år som pensionist. Derfor er det også svært at opleve at blive så begrænset nærmest fra den ene dag til den anden. Især vil jeg meget gerne kunne deltage i aktiviteter med familie og gamle veninder. Jeg kan blive så gal på mig selv, når jeg ikke kan holde til det. Men når jeg får lov at træne, ved jeg trods alt, at jeg kan bevare så mange af mine kræfter som muligt, og det betyder virkelig meget for min livskvalitet,” siger Karen Krusell.
Hun undrer sig i faktisk over, at der ikke er flere træningstilbud til de ældre i hjemmeplejen generelt.
”Det giver jo mening. Vi ældre får det bedre, og det sparer jo også penge, hvis vi kan klare os uden for meget hjælp,” siger Karen Krusell.
Træning efter DigiRehabs programmer nedsætter i gennemsnit behovet for hjemmehjælp med 45 minutter om ugen per borger. Effektens størrelse svinger fra kommune til kommune, men DigiRehabs beregninger viser, at alle slags kommuner kan høste en gevinst.
Kan effekten af digitalt understøttet træning til ældre i hjemmeplejen overføres fra den ene kommune til den anden? Ja i høj grad, viser DigiRehabs seneste effektmålinger.
I DigiRehab har vi analyseret effekten af fire meget forskellige DigiRehab-projekter fra Viborg, Aalborg, Stevns og Faaborg-Midtfyn kommuner.
De fire kommuner adskiller sig en del fra hinanden, blandt andet hvad angår borgersammensætning, størrelse og budgetmæssige muligheder. På trods af disse forskelle har det vist sig, at træning via DigiRehabs træningsredskab er fuldt ud gennemførligt og har en positiv effekt.
”Der stilles sommetider spørgsmålstegn ved, hvorvidt positive resultater kan overføres fra den ene kommune til den anden. Det er et af de forhold, der kan holde implementering af effektiv velfærdsteknologi tilbage i de danske kommuner. I DigiRehab har vi nu samlet tilstrækkelige data til at kunne sige, at vores resultater kan rejse over kommunegrænserne,” siger Niels Heuer.
Inklusionskriterier påvirker effekt
Som det ses i grafikken øverst, er der forskel på, hvor store de konkrete besparelser bliver efter endt træningsindsats. I nogle kommuner slår effekten af træningen igennem med mere end dobbelt så mange sparede minutter om ugen per borger som i andre kommuner.
“Hovedårsagen til disse forskelle er ifølge DigiRehabs analyser ikke, at DigiRehab virker anerledes fra kommune til kommune, men at kommunerne vælger forskellige inklusionsstrategier. Med valget af inklusionsstrategi kan kommunerne til dels selv styre, hvilken effekt de ønsker,” forklarer direktør i DigiRehab, Niels Heuer.
Forskel på stærke og svage ældre
Hvis de svageste og mindst selvhjulpne borgere i hjemmeplejen bliver inkluderet i et tilbud om DigiRehab-træning, vil det typisk give en stor besparelse i behovet for pleje. Disse borgere kan relativt hurtigt opnå en betydelig bedring i deres fysiske formåen og selvhjulpenhed. Til gengæld giver denne strategi en forholdsvis høj frafaldsprocent.
Hvis det derimod er de mest selvhjulpne borgere, der inkluderes i tilbuddet som et forebyggende tiltag, gennemfører rigtig mange borgere typisk træningsforløbet, mens den gennemsnitlige tidsbesparelse bliver mindre på kort sigt.
”Til gengæld opnår man en fremtidig besparelse, når man med forebyggende træning udskyder det tidspunkt, hvor borgerne får brug for mere hjælp,” siger Niels Heuer.
Gennemsnitlig besparelse på 45 min/uge
Set over en bred kam er besparelsen i behovet for hjemmehjælp per borger på 45 minutter om ugen i gennemsnit efter et DigiRehab forløb på 12 ugers træning.
”Men vi bliver hele tiden bedre til at overføre resultaterne fra best case-kommunerne til vores øvrige samarbejdspartnere. Derfor kan man forvente, at dette tal vil stige yderligere i de kommende år,” siger Niels Heuer.
DigiRehab anvendes i dag i mere end 15 procent af de danske kommuner. Se mere om vores samarbejdskommuner her.
Ældre borgere, der får lov at træne med DigiRehab, bliver generelt rigtig tilfredse med både selve træningen og resultaterne af den. De oplever stort udbytte.
Det viser en brugerundersøgelse, som DigiRehab netop har fået lavet i den norske kommune Ski.
I Ski Kommune har en større gruppe ældre for nylig været igennem en prøvehandling, hvor de har fået lov at træne med DigiRehab i 2 x 20 minutter om ugen i 12 uger.
I alt har 34 ældre svaret på selve brugerundersøgelsen. Overordnet set viser den, at hele 8 ud af 10 ældre har set træningen som noget positivt i hverdagen. Kun en enkelt af respondenterne har opfattet træningstilbuddet som negativt.
”Resultaterne svarer rigtig godt til, hvad vi hører fra brugere og medarbejdere i de danske kommuner. Rigtig mange ældre trives med at træne og får samtidig et stort udbytte i form af livskvalitet og selvstændighed,” siger direktør i DigiRehab, Niels Heuer.
Udpluk af undersøgelsens resultater:
8,5 ud af 10 ældre i undersøgelsen oplever et udbytte af træningen.
”blevet stærkere i benene og kan nu gå på trapper.”
“Føler mig bedre i kroppen og ikke så stiv.”
”Det er blevet lettere at stå op af sengen og komme til stolen.”
Bruger-udsagn fra undersøgelsen
9 ud af 10 ældre i undersøgelsen er positive overfor øvelserne i DigiRehab.
”Jeg kan lide alle øvelserne, men specielt at træne sædemusklerne og balanceøvelserne.”
Bruger-udsagn fra undersøgelsen
8,5 ud af 10 ældre i undersøgelsen er glade for at træne hjemme.
”Det betyder meget, da jeg har problemer med at komme ud.”
Bruger-udsagn fra undersøgelsen
9,5 ud af 10 ældre i undersøgelsen er glade for, at der kommer en medarbejder og træner med dem.
”Stor betydning. Har brug for, at nogen sørger for, at det bliver gjort.”
”Jeg bliver mere motiveret. Det er et fint tiltag fra kommunen.”
Bruger-udsagn fra undersøgelsen
Det er værd at bemærke, at det med DigiRehabs analysefunktion er relativt let at spotte de ganske få ældre, der ikke oplever gavn eller glæde af træningen. Hos disse ældre kan indsatsen blot stoppe.
SOSU-hjælper Dorte Bødskov Nielsen var i efteråret blandt en større gruppe medarbejdere i hjemmeplejen i Viby-Højbjerg ved Århus, der takkede ja til at deltage i en DigiRehab-prøvehandling. Det betød, at hun ved hjælp af DigiRehabs digitale træningsløsning skulle udvide sine arbejdsopgaver hos borgerne til også at omfatte fysisk træning sammen med dem. Prøvehandlingen er nu vel overstået, og Dorte Bødskov Nielsen kan se tilbage på et projekt, hun var glad for at deltage i.
Overordnet set oplevede Dorte Bødskov Nielsen det som en gevinst, at hun indimellem plejeopgaverne kunne tage tabletten med DigiRehab frem, finde borgerens personlige træningsprogram og træne fysisk med ham eller hende.
”Normalt arbejder vi som SOSU-hjælpere kun med den personlige pleje, så det har været et dejligt afbræk i hverdagen at træne fysisk med de ældre. Jeg synes faktisk, jeg har lært mine borgere at kende på en lidt anden måde, og det har været meget positivt,” siger Dorte Bødskov Nielsen.
Hun nævner, at der generelt er temmelig travlt, når de almindelige plejeopgaver skal klares, mens der under DigiRehab-træningen blev tid til lidt mere.
”Normalt foregår træningen jo i højt humør hos de borgere, der er blevet glad for den. Der bliver grinet mere, og der er tid til at yde omsorg på en ny måde. Alene det, tror jeg faktisk, kan få en borger til at trives bedre,” siger Dorte Bødskov Nielsen, der også har nydt at opleve de små fremskridt, som de trænende borgere har gjort i deres fysiske formåen.
Selvfølgelig har der også været nogle udfordringer ved at få en helt ny arbejdsrutine og et nyt digitalt redskab indarbejdet. Generelt er det dog småting, der ikke skaber tvivl hos Dorte Bødskov Nielsen. Hun håber, at træning hos de ældre i hjemmet på et tidspunkt bliver et permanent tilbud i hjemmeplejen. Bliver det tilfældet, vil hun bestemt melde sig som en af de medarbejdere, der gerne vil træne med borgerne som et led i arbejdsdagen.
”De borgere, der har gennemført alle 12 uger, har været glade for træningen. Derfor er det også rart at arbejde med. Det er min fornemmelse, at det er den generelle holdning hos os medarbejdere,” siger Dorte Bødskov Nielsen.
I Århus Kommune er prøvehandlingen med DigiRehab i Viby-Højbjerg-området nu slut og en evaluering af brug og effekt er igangsat.
Se også artiklen om erfaringerne med arbejdsglæden i andre af DigiRehabs samarbejdskommuner.