DigiDetect – overblik til bedre prioritering
Find de borgere, I skal se på først!
Med DigiDetect kan I ud fra kommunens egne data finde de borgere, som har størst risiko for fald eller tab af funktionsevne. Det hjælper jer med at finde de borgere, som har mest brug for at blive vurderet i forhold til en ekstra indsats.
Brug af de data, I allerede har
Detect samler og analyserer oplysninger fra jeres omsorgssystem – fx om visiteret hjemmehjælp, hjælpemidler, tidligere træningsforløb og registrerede fald. Herudfra peger løsningen på borgere, som har størst risiko – fx. for tab af funktionsevne – og brug for, at kommunen tager stilling til, hvad borgeren aktuelt har brug.
Understøtter myndighedsopgaven
Kommunen har til opgave at opspore og rådgive borgere med potentiale for forebyggelse og rehabilitering. I praksis sker det ofte gennem manuelle gennemgange af enkeltsager. Det tager tid, og giver ikke altid det fulde overblik til at kunne finde de relevante borgere.
Detect gør arbejdet enklere, mere ensartet og mere systematisk, så beslutninger kan træffes på et systematisk databaseret grundlag.
Objektivt og gennemsigtigt
Løsningen bygger udelukkende på objektive data, som kommunen selv har registreret. Ikke subjektive vurderinger eller profileringer. Resultatet er et solidt grundlag, der bidrager til større lighed i sundhed, da alle borgere vurderes på det samme grundlag.
Beslutningsstøtte – ikke afgørelser
Detect træffer ingen beslutninger. Løsningen giver jer et overblik og præsenterer de relevante data, sagsbehandleren alligevel kunne have slået op. Det giver ensartede arbejdsgange og frigiver kapacitet, men at beslutte den konkrete indsats ligger altid hos medarbejderen.
Større effekt af de samme ressourcer
Detect hjælper jer med at finde de borgere, som bør tages stilling til først. På den måde kan kommunen bruge kræfterne dér, hvor de gør mest gavn – og skabe bedre resultater for borgerne.
Vil du høre mere om, hvordan Detect kan styrke jeres arbejde?
