En af de mest vedholdende bekymringer i ældreplejen handler ikke om teknologi. Den handler om mennesker. Vil digital rehabilitering skubbe den menneskelige kontakt ud? Vil borgerne føle sig overladt til en skærm?
En case fra Stevns Kommune giver et klart svar: digital hjemmetræning er ikke en erstatning for menneskelig kontakt. Det er broen, der gør kontakten mere værdifuld.
Fra kørestol til havepleje, på 4 uger
En 93-årig borger kom hjem efter et fald i eget hjem. Hun havde kørestol, rollator og stok, og fire hjemmeplejebesøg i døgnet. Ved første screening scorede hun 46 ud af 100.
Hendes mål var enkelt: at gå selvstændigt igen.
Fire uger inde i et forløb med digital hjemmetræning nåede hun det. I dag slår hun græs i sin have, går til frisøren, cirka en kilometer hjemmefra, og modtager kun få hjemmeplejebesøg om måneden. Ved seneste screening scorer hun 79 ud af 100.
Nøgletal fra forløbet
Screening ved start: 46/100
Screening ved afslutning: 79/100 (+33 point)
Forløbets varighed: 4 uger
Borgerens alder: 93 år
Hvad gjorde forskellen?
Resultatet kom ikke af teknologi alene. Det kom af tre ting, der lykkedes på samme tid: en borger med jernvilje, et tværfagligt team der troede på det, og en træningsform tilpasset hverdagen derhjemme.
Det er præcis det, digital hjemmetræning er skabt til at understøtte. Ikke erstatte de mennesker, der er omkring borgeren, men gøre deres indsats mere målrettet og mere værdifuld.
„Træningen virker altså, når forudsætningerne lykkedes.“
— Sofie Skovly, træningsassistent, Stevns Kommune
Casen er anonymiseret og delt med tilladelse fra Stevns Kommune.
← Tilbage til alle indsigter