Hvordan forebygger vi fald i praksis?
Vi taler meget om faldforebyggelse. Alligevel er fald fortsat en af de tydeligste markører for begyndende funktionstab, og en af de hændelser, der hurtigst trækker ressourcer i både kommune og sundhedsvæsen.
En stor del af udfordringen er timing. Fald bliver håndteret, når de er sket, men opdages sjældent som en risiko, der bygger sig op over uger. Signalerne findes ofte allerede i hverdagens observationer og data, de bliver bare ikke samlet op systematisk.
Dette webinar sætter fokus på, hvordan man kommer fra reaktion til forebyggelse: hvordan man bruger data til at udpege de borgere, der har brug for særlig opmærksomhed nu, og hvad man så konkret gør ved det.
Tilmeld dig via Teams ›Tirsdag den 22. september 2026, kl. 9.30-10.30 · Online
Det kommer vi omkring
-
1
Fald som indikator, ikke som enkeltstående hændelse
Sammenhængen mellem fald, skrøbelighed og øget plejebehov, og hvorfor forebyggelse kan betale sig økonomisk såvel som fagligt.
-
2
De tidlige signaler
Læring fra omkring 2.000 analyserede fald: hvad ser man i ugerne op til, og hvordan skelner man et reelt risikotegn fra støj.
-
3
Fra data til prioritering
Hvordan man går fra store datamængder til en brugbar sætning som "her er fem borgere, vi bør gøre noget særligt for de næste 4–8 uger".
-
4
Træning som et af svarene
Hvilke borgere har størst udbytte af målrettet træning, hvad kan man se ændre sig over tid, og hvilke organisatoriske forudsætninger skal være på plads.
-
5
Det samlede forløb
Identifikation → faglig vurdering → indsats → opfølgning, bygget ind i eksisterende arbejdsgange.
Webinaret er praksisnært og bygger på konkrete cases og erfaringer fra kommunal drift, både i hjemmeplejen og på plejecentre. Der er afsat tid til spørgsmål og til, at deltagere kan dele egne erfaringer og udfordringer.
Praktisk information
Tidspunkt
Tirsdag den 22. september 2026, kl. 9.30-10.30 · Online
Målgruppe
Ledere og medarbejdere i ældre- og sundhedsområdet, velfærdsteknologikonsulenter og faglige nøglepersoner.
Arrangører
Webinaret afholdes af Teton og DigiRehab.
Tilmeld dig webinaret
Tilmelding foregår via Teams. Du bliver sendt videre og modtager en kalenderinvitation med link til webinaret.
Tilmeld dig via Teams ›Tirsdag den 22. september 2026, kl. 9.30-10.30 · Online