Alle kommuner kan nok blive enige om, at det er svært at få det hele til at hænge sammen i hjemmeplejen – med ubesatte stillinger, sygdom og mange opgaver til få hænder. Det kan virke uoverskueligt at igangsætte og implementere tiltag, der kan lette hverdagen. Men sådan behøver det ikke at være. Det er Ikast-Brande Kommune et glimrende eksempel på.
Marianne Merring, tidligere chef for Visitation og Myndighed og Dorthe Iversen, tidligere distriktsleder for hjemmepleje og sygepleje, var ikke længe om at tage beslutningen om at arbejde med DigiRehab i Ikast-Brande kommune.
“Vi havde hørt udelukkende gode ting om DigiRehab. Vi havde kontakt til fem andre kommuner og besøgte den ene af dem. De sagde alle, at det virkede på borgerne – og både personale og borgerne selv var glade. Vi havde i kommunen en udfordring med et stigende antal plejekrævende borgere, så det faldt simpelthen ned i vores turban, det her. Her var nogen, der kunne hjælpe os med nogle aktiviteter, der både kunne understøtte borgernes rehabilitering – men også kunne hjælpe os med en mulig effektivisering”.
Fuld implementering – med det samme
For Ikast-Brande Kommune har det været vigtigt at stole på de erfaringer, andre kommuner har opnået ved brugen af DigiRehab – og derigennem have tillid til den påviste effekt.
Tilliden har betydet, at Ikast-Brande hurtigt blev i stand til at implementere træningsforløbene med DigiRehab fuldt. Og det har vist sig at have en gavnlig effekt, fortæller konsulent for DigiRehab Mette Langdahl:
“Nøglen til Ikast-Brandes succes med DigiRehab er, at de har været ivrige efter at opnå fuld implementering. De har ikke haft et behov for at stikke tæerne i vandet først. Derudover har de givet sig selv en lang planlægningsperiode, som har gjort det muligt at gøre sig mange fornuftige tanker på forhånd og inddrage indsigter og gode erfaringer fra andre kommuner, og det har været guld værd”.
Motivationen drives af daglige ledere
Når et nyt tiltag som DigiRehab implementeres, er det ifølge Mette Langdahl nødvendigt, at menneskene bag tager ejerskab.
I Ikast-Brande Kommune var der derfor fra start fokus på at danne en styregruppe og udvælge superbrugere, hvis fornemmeste opgave blev at motivere alle deltagere i implementeringen.
For at styrke motivationen og øge ansvarsfølelsen valgte kommunen at tænke i helt nye baner:
“Vi startede med at holde møde og fortælle lederne om det – og faktisk lægge meget op til dem, at de skulle implementere det i driften. Der var jo mange manualer og køreplaner fra DigiRehab. Så vi udpegede en tovholder, som ikke er leder. Og så udpegede vi nogle superbrugere. Det var nogle medarbejdere, som skulle være superbrugere i deres egen personalegruppe. Vi lavede den beslutning, at det var Social- og Sundhedshjælperne, som skulle arbejde med DigiRehab, og det gjorde vi ud fra, at vi gerne ville øge og styrke deres faglige identitet, men også, fordi vi organisatorisk, når vi skal implementere, så er det sygeplejerske og vi involverer assistenter. Så hvis vi skulle trække kraftigt af på det her, så kunne vi se, at det var en fordel at det var hjælperne, der skulle gøre det”, fortæller Dorthe Iversen, distriktsleder for hjemmepleje og sygepleje i Ikast-Brande Kommune.
Et vi-projekt
Tovholderen for implementeringen blev Lonni Riber Parsberg, som til dagligt arbejder i en stilling som SD Planlægger for Ikast-Brande Kommune. Superbrugerne består af fire SOSU-hjælpere, som kender borgerne og udpeger dem, der har størst behov for hjælp.
Organiseringen af DigiRehab i Ikast-Brande Kommune sikrer derved, at træningen kan varetages sikkert og forsvarligt af folk, der allerede er i kontakt med borgerne. En løsning, Marianne Merring kalder et vi-projekt:
“Jeg synes faktisk også, nu når spørgsmålet går på implementering i hjemmeplejen – så var det faktisk også et ”vi”-projekt, fordi det ikke er en ydelse, der bliver visiteret til, det er hjemmeplejen udelukkende selv finder de borgere.”
Borgernes involvering i træningen betyder helt konkret, at de bliver motiveret til at sætte mål og blive stærkere, idet de kan følge deres egen udvikling. Det sker i høj grad, fordi SOSU-hjælperne italesætter ønsker og håb – alt sammen i fællesskab med borgerne.
Implementeringen af DigiRehab er IKKE en spareøvelse
Gennem planlægnings- og implementeringsperioden var det væsentligt for Ikast-Brande Kommune at understrege, at projektet ikke er en spareøvelse. Formålet har derimod været at give borgerne en ekstra service – og samtidig lette presset i hverdagen for plejepersonalet.
For at opretholde dette fokus, opsatte kommunen klare målsætninger, som de løbende har evalueret på:
“Succeskriterierne for borgerne var, at de skulle opnå en højere fysisk formåen. Vi havde faktisk også det måltal, at vi skulle reducere antal timer i hjemmeplejen 100 timer i ugen, når der var gået tre år. Og så havde vi en idé om, at det ville betyde noget for medarbejdernes arbejdsglæde og deres fysiske tilstand, når de var med til at træne. Vi har fået bekræftet, at det giver arbejdsglæde, fordi de mødes med borgerne omkring nogle aktiviteter, som de synes, der giver glæde og mening for borgerne og det giver også arbejdsglæde for dem. Så det bliver en succeshistorie”, beretter Marianne Merring og Dorthe Iversen.
De foreløbige resultater fra Ikast-Brande Kommune bekræfter den tidlige overbevisning: at styrketræning virker for alle – uanset alder!
