• Services
    • Prehab – Træning før pleje
    • Rehab – Træning under pleje
    • Care – Træning på plejehjem
  • CASES
  • Nyheder
  • Kontakt Os
SPROG
Danish (da) Norway (no) United Kingdom (uk) United States (us) Germany (de) Austria (at) Belgium (be) Finland (fi) Sweden (se) Holland (nl) Poland (pl) Italy (it) Iceland (is)
 
    Danish (da) Norway (no) United Kingdom (uk) United States (us) Germany (de) Austria (at) Belgium (be) Finland (fi) Sweden (se) Holland (nl) Poland (pl) Italy (it) Iceland (is)
    • Services
      • Prehab – Træning før pleje
      • Rehab – Træning under pleje
      • Care – Træning på plejehjem
    • CASES
    • Nyheder
    • Kontakt Os

Glemt adgangskode?

Support tlf: 72 11 21 42

Reset

LOG IND

Support tlf: 72 11 21 42

Kategori: Nyheder

Ny undersøgelse: Borgerne trives med DigiRehab

Ældre borgere, der får lov at træne med DigiRehab, bliver generelt rigtig tilfredse med både selve træningen og resultaterne af den. De oplever stort udbytte.

Det viser en brugerundersøgelse, som DigiRehab netop har fået lavet i den norske kommune Ski.

I Ski Kommune har en større gruppe ældre for nylig været igennem en prøvehandling, hvor de har fået lov at træne med DigiRehab i 2 x 20 minutter om ugen i 12 uger.

I alt har 34 ældre svaret på selve brugerundersøgelsen. Overordnet set viser den, at hele 8 ud af 10 ældre har set træningen som noget positivt i hverdagen. Kun en enkelt af respondenterne har opfattet træningstilbuddet som negativt.

”Resultaterne svarer rigtig godt til, hvad vi hører fra brugere og medarbejdere i de danske kommuner. Rigtig mange ældre trives med at træne og får samtidig et stort udbytte i form af livskvalitet og selvstændighed,” siger direktør i DigiRehab, Niels Heuer.

Udpluk af undersøgelsens resultater:

 

8,5 ud af 10 ældre i undersøgelsen oplever et udbytte af træningen. 

”blevet stærkere i benene og kan nu gå på trapper.”

“Føler mig bedre i kroppen og ikke så stiv.”

”Det er blevet lettere at stå op af sengen og komme til stolen.”

Bruger-udsagn fra undersøgelsen 

 

9 ud af 10 ældre i undersøgelsen er positive overfor øvelserne i DigiRehab.

”Jeg kan lide alle øvelserne, men specielt at træne sædemusklerne og balanceøvelserne.”

Bruger-udsagn fra undersøgelsen

 

8,5 ud af 10 ældre i undersøgelsen er glade for at træne hjemme.

”Det betyder meget, da jeg har problemer med at komme ud.”

Bruger-udsagn fra undersøgelsen

  

9,5 ud af 10 ældre i undersøgelsen er glade for, at der kommer en medarbejder og træner med dem.

”Stor betydning. Har brug for, at nogen sørger for, at det bliver gjort.”

”Jeg bliver mere motiveret. Det er et fint tiltag fra kommunen.”

Bruger-udsagn fra undersøgelsen

Det er værd at bemærke, at det med DigiRehabs analysefunktion er relativt let at spotte de ganske få ældre, der ikke oplever gavn eller glæde af træningen. Hos disse ældre kan indsatsen blot stoppe.

DigiRehab er et dejligt afbræk i hverdagen

Det er en gevinst i hverdagen at få lov til at træne fysisk med de ældre i hjemmeplejen, mener SOSU-hjælper Dorte Bødskov Nielsen. Hun er glad for, at DigiRehab-træningen har givet hende en mulighed for at lære borgerne at kende på en mere humørfyldt måde end sædvanligt.

SOSU-hjælper Dorte Bødskov Nielsen var i efteråret blandt en større gruppe medarbejdere i hjemmeplejen i Viby-Højbjerg ved Århus, der takkede ja til at deltage i en DigiRehab-prøvehandling. Det betød, at hun ved hjælp af DigiRehabs digitale træningsløsning skulle udvide sine arbejdsopgaver hos borgerne til også at omfatte fysisk træning sammen med dem.  Prøvehandlingen er nu vel overstået, og Dorte Bødskov Nielsen kan se tilbage på et projekt, hun var glad for at deltage i.

Overordnet set oplevede Dorte Bødskov Nielsen det som en gevinst, at hun indimellem plejeopgaverne kunne tage tabletten med DigiRehab frem, finde borgerens personlige træningsprogram og træne fysisk med ham eller hende.

Dorte Bødskov Nielsen er glad for at arbejde med DigiRehab.

”Normalt arbejder vi som SOSU-hjælpere kun med den personlige pleje, så det har været et dejligt afbræk i hverdagen at træne fysisk med de ældre. Jeg synes faktisk, jeg har lært mine borgere at kende på en lidt anden måde, og det har været meget positivt,” siger Dorte Bødskov Nielsen.

Hun nævner, at der generelt er temmelig travlt, når de almindelige plejeopgaver skal klares, mens der under DigiRehab-træningen blev tid til lidt mere.

”Normalt foregår træningen jo i højt humør hos de borgere, der er blevet glad for den. Der bliver grinet mere, og der er tid til at yde omsorg på en ny måde. Alene det, tror jeg faktisk, kan få en borger til at trives bedre,” siger Dorte Bødskov Nielsen, der også har nydt at opleve de små fremskridt, som de trænende borgere har gjort i deres fysiske formåen.

Selvfølgelig har der også været nogle udfordringer ved at få en helt ny arbejdsrutine og et nyt digitalt redskab indarbejdet. Generelt er det dog småting, der ikke skaber tvivl hos Dorte Bødskov Nielsen. Hun håber, at træning hos de ældre i hjemmet på et tidspunkt bliver et permanent tilbud i hjemmeplejen. Bliver det tilfældet, vil hun bestemt melde sig som en af de medarbejdere, der gerne vil træne med borgerne som et led i arbejdsdagen.

”De borgere, der har gennemført alle 12 uger, har været glade for træningen. Derfor er det også rart at arbejde med. Det er min fornemmelse, at det er den generelle holdning hos os medarbejdere,” siger Dorte Bødskov Nielsen.

I Århus Kommune er prøvehandlingen med DigiRehab i Viby-Højbjerg-området nu slut og en evaluering af brug og effekt er igangsat.

Se også artiklen om erfaringerne med arbejdsglæden i andre af DigiRehabs samarbejdskommuner.

Træning med de ældre styrker arbejdsglæden

Arbejdsglæden i hverdagen vokser, når SOSU-personalet i hjemmeplejen får lov at træne de ældres fysik med programmer fra DigiRehab.

Når DigiRehab tages i brug i hjemmeplejen, er det ikke kun de ældre, der oplever en stærkere hverdag. Det samme gør SOSU-personalet.

SOSU-personalet ser nemlig træningen med de ældre via DigiRehab som en udvidelse af deres handlemuligheder og kompetencer samt en kærkommen mulighed for at yde ekstra omsorg i en travl hverdag.

På den baggrund giver DigiRehab et løft i arbejdsglæden for medarbejderne. Det opfattes som meningsfuldt at medvirke til, at en borger trives og udvikler sin selvstændighed i hverdagen.

 

Erfaringer fra DigiRehabs samarbejdskommuner

I Vejen Kommune har man i en spørgeundersøgelse målt på SOSU-personalet oplevelse af DigiRehab-træningen. 15 ud af 17 medarbejdere angav, at det gav “stor mening” at træne fysisk med de ældre. 2 medarbejdere var neutrale i deres holdning til opgaven.

I en evalueringsrapport fra Viborg Kommune hedder det, at DigiRehab-træning med de ældre for SOSU-personalet har “været en spændende faglig udfordring, der har hjulpet med at sætte fokus på den rehabiliterende tankegang. Flere har oplevet projektet som kompetenceudviklende.”

I norske Ski Kommune, der også bruger DigiRehab, har en intern spørgeundersøgelse blandt otte medarbejdere vist, at alle opfattede træningen med borgerne som en positiv opgave i arbejdsdagen. Blandt gevinsterne blev bl.a. nævnt: 1. Afveksling i hverdagen. 2. At se de ældre bliver bedre fysisk.  3. At være sammen med borgerne på en anden måde end sædvanligt.

I det tidligere private plejefirma Kærkommen faldt sygefraværet med omkring 2 pct. hos de SOSU-medarbejdere, der fik lov at arbejde med DigiRehab i forhold til dem, der ikke var involveret i opgaven.

Se også interviewet “DigiRehab giver et dejligt afbræk i hverdagen” med SOSU-hjælper Dorte Bødskov Nielsen fra Viby-Højbjerg her. 

KL-Rapport støtter konklusionen

DigiRehabs erfaringer bliver også bekræftet af en statusrapport om velfærdsteknologi, udgivet af KL. Rapporten har undersøgt 84 kommuners brug af velfærdsteknologi, heriblandt digitalt understøttet træning. Her fremgår det af en uddybende undersøgelse i 35 kommuner, at 48 pct. af medarbejderne mener, at løsningerne bidrager til faglig udvikling, mens 44 pct. oplever større arbejdsglæde. Se rapporten her.

Trening med DigiRehab gir flotte norske testresultater

69-årige Mette Kristiansen fra Ski Kommune er en av de aller første norske brukere som har trent med de skreddersydde treningsprogrammene fra DigiRehab. Det har hun vært veldig begeistret for.

Med 12 ukers trening har Mette Kristiansen økt sin bevegelighet betydelig. Nå kan hun komme seg ut av sengen selv og hun kan også gå uten rullator i sitt eget hjem.

Se mer om Mette Kristiansens flotte resultater og trening i innslaget her fra TV2:

Knebøy mot eldrebølgen

[:no]69-årige Mette Kristiansen fra Ski Kommune er en av de aller første norske brukere som har trent med de skreddersydde treningsprogrammene fra DigiRehab. Det har hun vært veldig begeistret for.

Med 12 ukers trening har Mette Kristiansen økt sin bevegelighet betydelig. Nå kan hun komme seg ut av sengen selv og hun kan også gå uten rullator i sitt eget hjem.

Se mer om Mette Kristiansens flotte resultater og trening i innslaget her fra TV2:

Knebøy mot eldrebølgen

DigiRehab i stort KL-projekt: Hjælpemiddel-data skal styrke rehabiliteringen

DigiRehab deltager for tiden i et  innovativt KL-projekt, der vil anvende data fra bevilligede hjælpemidler i ældreplejen til at målrette tilbud om rehabilitering og fysisk træning til borgerne. Målet er at skabe en software-løsning, der bl.a. kan pege på de borgere, der vil have størst effekt af en rehabiliterende indsats.

Fysisk træning og rehabilitering fylder mere og mere på ældreområdet – og ikke alle borgere får den nytte, som kommunerne håber på.

Et nyt forsknings- og udviklingsprojekt fra KL vil anvende de mange historiske og fremtidige data, der knytter sig til bevillingen af hjælpemidler, til at skabe en løsning, der kan hjælpe kommunerne med at ramme mere præcist og med større effekt i det rehabiliterende arbejde.

Rationalet i projektet er, at bevillinger af hjælpemidler til borgerne bærer tydelige vidnesbyrd om, hvilke borgere der får sværere ved at klare sig selv, og hvilke af dem der vil have størst gavn af træning.

Det er netop disse værdifulde data, som partnerskabet bag forskningsprojektet vil omsætte til en software-løsning baseret på kunstig intelligens.

Løsningen skal fremme en rehabiliterende bevilling af hjælpemidler – eller med andre ord sikre, at bevilling af et hjælpemiddel ledsages af målrettet træning til borgeren i de situationer, hvor det vil have effekt. Samtidig skal algoritmen udpege nye mønstre og sammenhænge mellem hjælpemidler, borgeres tilstande, kommunale ydelser og andet, der på sigt kan bidrage til at udvikle kvaliteten i det rehabiliterende arbejde.

KL´s projektleder Mie Bjerre mener, at potentialet i projektet er enormt.

”I kommunerne står et stadigt stigende behov for at prioritere indsatserne på ældreområdet side om side med faglige ambitioner om at hjælpe borgere, der har svært ved at klare sig selv, til størst mulig selvstændighed og livsglæde. Hvis vi kan bane vejen for en løsning, der understøtter begge dele samtidig, er det ren win-win. Og den læring om datadrevet kvalitetsudvikling, vi forventer os af projektet, kan nok også bruges på andre kommunale områder,” siger hun.

Deltagerne i projektet, der kaldes ”Digital understøttet bedre brug af hjælpemidler,” er Kommunernes Landsforening, Aarhus Universitets Institut for Ingeniørvidenskab, University College Nordjylland, Aalborg og Århus kommuner samt DigiRehab.

Som et pilotstudie et har DigiRehab i samarbejde med Aalborg Kommune undersøgt effekten af at træne med borgere, der har fået udleveret hjælpemidler. Det har vist sig at være meget gavnligt. Læs mere her. 

Borgere med hjælpemidler har dobbelt så meget gavn af DigiRehab

DigiRehab har i samarbejde med Aalborg Kommunes Myndighedsafdeling undersøgt gevinsten af at tilbyde borgere fysisk træning, når de får udleveret et hjælpemiddel. Det er en stor succes.

Når en borger får udleveret et hjælpemiddel som fx en rollator eller en toiletforhøjer, giver det rigtig god mening at tilbyde samme borger et målrettet træningsforløb. Faktisk virker træningen ca. dobbelt så godt som på “almindelige” borgere.

Det viser en første pilotanalyse, som DigiRehab har lavet i samarbejde med Aalborg Kommune. Her har man undersøgt effekten af at tilbyde målrettet træning til alle borgere i det øjeblik, de får udleveret et af fem udvalgte hjælpemidler, nemlig håndgreb, toiletforhøjer, badebænk, rollator og vendesystem.

Træningen blev tilbudt via DigiRehabs digitale træningsprogrammer, der kan udføres i borgerens eget hjem sammen med SOSU-medarbejder.

”De foreløbige resultater har overrasket os positivt. Det ser umiddelbart ud som om, at borgere, der har en rollator, får markant bedre effekt af træning, end vi generelt ser hos et bredt udsnit af ældre borgere,” siger udviklingschef i DigiRehab, Michael Harbo.

Selvhjulpenheden stiger markant

Faktisk viser en gennemgang af resultatet hos de 86 borgere, der indtil nu er kigget på, at de får hele 106 pct. mere ud af træningen end gennemsnittet, når effekten måles på selvhjulpenhed.

”Det er tankevækkende. Hjælpemidlerne tjener primært som redskaber til at gøre borgeren mere selvhjulpen her og nu, men de fortæller også en historie om, hvad borgerens krop kan og ikke kan. Derfor siger behovet for et bestemt hjælpemiddel også noget væsentligt om rehabiliteringspotentialet for en borger,” siger Michael Harbo.

DigiRehab vil i den kommende tid lave flere afprøvninger af effekten af træning for denne gruppe borgere i samarbejde med Aalborg Kommune.

Afprøvningerne er et led i et større forsknings- og udviklingsprojekt, ”Digital understøttet bedre brug af hjælpemidler,” der udspringer fra KL. Her er målet at skabe en software-løsning, der skal hjælpe kommunerne med at fremme rehabiliterende bevilling af hjælpemidler. Du kan læse mere om det projekt her.

Effekten af træning

I Aalborg Kommune bliver borgerne generelt 14 pct. mere selvhjulpne af den træning, der tilbydes dem. Når borgere træner i forbindelse med bevilling af hjælpemidler, bliver effekten i de fleste tilfælde endnu mere positiv.

Vendesystem: 13 pct.

Toiletforhøjer: 15 pct.

Badebænk: 20 pct.

Toiletforhøjer og badebænk: 27 pct.

Rollator: 29 pct.

DigiRehab i forsøg med træning og proteinjuice

En ny innovativ kombination af styrketræning med DigiRehab og protein-juice skal nu skabe stærkere ældre i den danske hjemmepleje. En win-win-situation for både de ældre og kommunernes pengepung.

Jo stærkere de danske ældre er, jo større livskvalitet og selvstændighed har de i eget hjem. Det er grundtanken bag et nyt og innovativt samarbejde, hvor ældre i den kommunale hjemmepleje skal tilbydes målrettet styrketræning med DigiRehab og proteinjuice til at hjælpe muskelvæksten på vej.

Det nye samarbejde består af DigiRehab og virksomheden ToftCare, der producerer proteinberigede produkter. Det er støttet med 60.000 EUR. i af Danish Food Cluster.

”Vi har allerede meget god erfaring med fysisk træning af ældre. 6 ud af 10 ældre bliver markant stærkere. Vi mener, at vi kan løfte dette niveau endnu højere op ved også at fokusere på proteinindtaget i forbindelse med træningstilbuddet,” fortæller Niels Heuer, direktør i DigiRehab.

Denne tilgang understøttes af to studier af ældres fysiske træning fra Wageningen Universitetet i Holland. Her har det vist sig, at styrketræning på langt sigt er en effektiv måde at forbedre svage ældres fysiske helbred på, især hvis det kombineres med et ekstra proteinindtag. Dette proteinindtag sikres af en beriget æblejuice fra ToftCare.

”Æblejuicen er lavet på danske æbler og er uden tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. Det er et produkt, de ældre kan relatere til,” fortæller Peter Toft, administrerende direktør, ToftCare.

Løsningen sparer tid og ressourcer

Ved at tilbyde ældre en ”sampak” af træning og proteinberiget juice adresseres et stort problem for ældre mennesker – nemlig at de typisk taber muskelmasse over tid.

Med løsningen i det nye samarbejde kan muskeltabet bremses på en effektiv måde. Træningen kan udføres med DigiRehabs digitalt understøttede træningsprogrammer i samarbejde med det SOSU-personale, der i forvejen kommer i hjemmet. Det samme personale har mulighed for at udlevere juicen efter træning.

”Vores samlede løsning er en meget effektiv og tidsbesparede måde at hjælpe de ældre til at holde sig friske i længere tid. Det vil kunne skabe besparelser i de danske kommuner og lette det travle SOSU-personale,” siger Peter Toft.

De 60.000 EUR. i funding fra Danish Food Cluster er bevilliget igennem EU partnerprojektet INCluSilver, som har til hensigt at forbedre sundheden for ”sølv-generationen”.

DigiRehab topper KL-liste over velfærdsteknologi

DigiRehab ligger nummer 1 på listen over værdifulde redskaber til digital understøttet træning på KL´s velfærdsteknologiske landkort.

Det vil sige, at DigiRehab er ratet helt i top – med 5 ud af 5 stjerner – både når det gælder kvalitet for borgerne, økonomisk fordel og bedre arbejdsmiljø.

Den gode sommernyhed var at læse i KL Center for Velfærdsteknologis nyhedsbrev fra juli.

Ud fra data fra det velfærdsteknologiske landkort har Center for Velfærdsteknologi skabt en række top 5 lister over forskellige velfærdsteknologiske løsninger.

Og under digital understøttet træning er DigiRehab altså endt som nummer 1.

“Vi er meget glade og tilfredse med vores placering. De ratings, vi har fået, stemmer overens med vores egne undersøgelser af effekten af DigiRehab. Vi oplever gang på gang, at ældre bliver mere selvhjulpne, når de træner med DigiRehab. Det skaber livskvalitet hos den ældre og glæde hos det personale, der har hjulpet med træningen,” siger direktør i DigiRehab, Niels Heuer.

Han understreger, at DigiRehab ifølge analyser af omkring 2000 træningsindsatser også skaber en stor økonomisk gevinst. Når de ældre bliver mere selvhjulpne, falder behovet for hjælp. Det kan ses på tidsforbruget og budgetterne i ældreplejen.

Det velfærdsteknologiske landkort beskriver pt hele 1117 velfærdsteknologiske projekter. De ratings, der gives, er givet af brugerne af de forskellige løsninger.

Magasinet Pleje: App og æblejuice skal give ældre flere muskler

DigiRehab og Toft Care har indgået et innovativt samarbejde, hvor ældre i den kommunale hjemmepleje skal tilbydes målrettet styrketræning og protein juice til at hjælpe muskelvæksten på vej.

“Vi har allerede meget god erfaring med fysisk træning af ældre via vores digitale løsning. 6 ud af 10 ældre bliver markant stærkere. Vi mener, at vi kan løfte dette niveau endnu højere op ved også at fokusere på proteinindtaget i forbindelse med træningstilbuddet,” fortæller Niels Heuer, direktør i DigiRehab i Magasinet Pleje.

Læs hele artiklen her.

Kommunal Sundhed: Kunstig intelligens kan gøre genoptræning dobbelt så effektiv

DigiRehab har i samarbejde med Aalborg Kommune foretaget et pilotstudie af effekten af genoptræning i forbindelse med udlevering af hjælpemidler. Studiet viser, at man kan opnå op til 106 pct. mere effektiv rehabilitering, hvis data om hjælpemidler benyttes intelligent.

Kommunalsundhed.dk har beskrevet projektet i en artikel, hvor chefudvikler i DigiRehab, Michael Harbo blandt andet siger:

”Sat på spidsen er det nærmest ikke etisk forsvarligt at uddele bestemte typer af hjælpemidler uden at tage stilling til, hvilken træning der skal tilbydes sammen med.”

Læs hele artiklen her

Artiklen i kommunalsundhed.dk er kun for abonnenter, men det er muligt at lave et gratis prøveabonnement. Dette abonnement giver også adgang til disse to artikler om DigiRehab.

Læs omtalen af DigiRehab i Vejen Kommune på kommunalsundhed.dk, juni 2017

Data om brug af hjælpemidler skal løfte kommunal service

Navigation til indlæg

Previous page Page 1 … Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Next page

DigiRehab A/S

Support: +45 7211 2142

CVR: 36447273

Brovej 20A, 8800 Viborg

info@digirehab.dk

Privat politik

KONTAKT OS I DAG
close slider

    Vi vender tilbage inden for 24 timer.

    VI PASSER PÅ DINE DATA
    Hjemmesiden anvender cookies og indsamler persondata til statistik og marketingsformål.

    Du kan altid ændre dine indstillinger.
    Se yderligere information ved at klikke på linket herunder

    Nødvendige Altid aktiv
    Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig for det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller med det ene formål at udføre transmissionen af en kommunikation over et elektronisk kommunikationsnetværk.
    Præferencer
    Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
    Statistik
    Den tekniske opbevaring eller adgang, der udelukkende bruges til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
    Marketing
    Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler til at sende annoncering eller for at spore brugeren på en hjemmeside eller på tværs af flere hjemmesider til lignende markedsføringsformål.
    Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
    Præferencer
    {title} {title} {title}